Min sovende hjerne bliver vækket
af et slumrende instinkt.
Et er-der-stadig-liv-instinkt.
Det får mig op. Ud. Af sted.
Et rustrødt blad.
Et langsomt fald mod jorden.
Bevægelse.
Langsomt. Umærkeligt. Men ufortrødent.
Bevæger livet sig.
Ikke fremad. Rundt?
Det bevæger sig. Trods alt.
Min hjerne ånder lettet op.
Puster ud.
Lister hjem for at sove videre.
Rosa, 26. oktober 2021