Jeg laver te i termo og pakker chokolade, køkkenrulle, campingkopper og knæpuder i min skovturskurv. Køleskabet er tomt, jeg må forbi bageren efter to sandwich og to snegle. I bil, selvfølgelig, coronadellen skulle nødigt skrumpe. Jeg finder mit yndlingssted ved vandet. Parkerer og går ned af skrænten.
Min yndlingsbænk forsvandt, da Bodil åd halvdelen af stien til Strandmøllen. Det er år siden, men jeg savner pludseligt og voldsomt den bænk. Nu er der kun novemberkold jord og beton at sidde på, men udsigten er der stadig. Jeg sætter mig på den ene pude på den øverste betonkant. Med ryggen til stien og skrænten, ansigtet mod vandet.
To unge mænd tager tøjet af på stien bag mig. Jeg rykker lidt, da de går nøgne bagom mig, forbi mig. Over pontonen, hen til stigen og i vandet. De hviner. Det er ensomt at sidde, midt i deres drengede fællesskab, og vente.
Vente på en af de fire, jeg stadig er på kram og kindkys med. Jeg glæder mig max til at se hende. Et par kram gennem vinterjakker og et kindkys på kolde kinder er alt for lidt, men meget bedre end ingenting.
Telefonen brummer. Perfekt timing, for så kan jeg kigge ned, da de to mænd grinende trækker sig op af stigen og går nøgne imod mig.
Er desværre forhindret, fortæller senere, sorry.
Det rammer. Som en hammer. Lige i brystet. Lammer mig.
Det kribler under huden. Fra fødderne trækker kribleriet op gennem mine kolde ben. Da det når klumpen i min mave, begynder jeg at græde.
Jeg åbner jakken og lægger venstre hånd trøstende på min mave. Jeg får kvalme og bliver bange for at kaste op.
Så aktiverer min højre hånd min Tinderprofil på telefonen. Uden jeg beder den om det. Der er altid en, hvis man kun vil have sex. Vi aftaler et sted. Det kunne have været hvemsomhelst. Bare han vil røre ved mig.
Mine hænder ryster, da jeg bekræfter aftalen. Jeg ser vredt på skovturskurven, pakker sammen, moser op ad skrænten og kyler kurven i bagagerummet. Intet betyder noget lige nu. Der der kun én ting, jeg vil. Et sted dybt inde ved jeg godt, det sammenlagt ikke bliver bedre, tværtimod. Men jeg kan ikke andet end fortsætte.
#hudsult #coronaliv