Jeg var lykkeligt uvidende indtil den lørdag morgen. Jeg skulle fødselsdagsfejres om aftenen, så det var pænt ubelejligt at vågne med kvalme. Jeg fik mandet mig op og klokken midnat blev det søndag og jeg blev myndig og der blev råbt hurra og kysset til lykke.
Søndag vågnede jeg alt for tidligt og nåede kun lige toilettet, før jeg kastede op. Resten af min 18 års fødselsdag husker jeg ikke, men mandag blev jeg i min seng. Og tirsdag.
Onsdag var mine bryster så ømme, at jeg ikke kunne ligge på maven. Da mine forældre var taget på arbejde, stod jeg op og cyklede på apoteket i novembergråt vejr.
Testen meldte positiv lige før min kørelærer hentede mig for sidste gang. Han kiggede, som sædvanlig, mere på mine bryster end på vejen. Det gjorde den motorsagkyndige heldigvis ikke, han sagde bare til lykke, skrev bestået på en seddel og forsvandt.
Jeg både var der og var der ikke.
Kørelæreren gik rundt om bilen og åbnede døren til førersædet.
– Til lykke, sagde han og tjekkede, at mine bryster stadig var der.
Jeg tog fat i den åbne dør og rejste mig. Laaangsomt.
Jeg havde haft sex to gange i mit liv. Begge gange i den bil, jeg nu stod og klamrede mig til. Første gang havde han bedt mig dreje væk fra Kolding Landevej og køre ned for enden af en lille grusvej. Anden gang kunne jeg se den gamle Lillebæltsbro gennem bagruden.
Han stivnede, da jeg fortalte ham det. Dét.
– Få det fjernet, sagde han og så forbi mig.
– Det er et barn, sagde jeg lavt. Det er levende.
– Det er ikke mit.
Han gik udenom mig. Lænede højre skulder op af bagdøren. Viste med venstre arm, at nu skulle jeg gå.
– Jeg har aldrig … med andre, hviskede jeg.
Han var dobbelt så gammel som mig. Mindst.
– Jeg kan ikke … jeg vil ikke … sagde jeg og gik væk fra bilen og vidste, lige der, at det var godt, det aldrig ville blive os to. Os to var mig og barnet.
– Du finder ud af det, sagde han og satte sig på førersædet, der nok stadig var varmt efter mig.
Jeg vendte mig om for at se ham køre væk i det lave, grå lys.
Det var helt forkert. Alt. Det hele. Jeg var jo Rosa. Rosa har styr på tingene. Styr på sit liv. Nu stod jeg der. Med et nyt liv, der havde valgt at slå rod i min mave. I min mave.